Sorg
Sorg – når livet forandres
Sorg er kærlighed, der har mistet sit sted at gå hen.
I terapien kan du finde støtte til at bære sorgen – og langsomt finde fodfæste igen.
Når sorgen fylder alt
Sorg rammer, når vi mister – et menneske, en relation, et håb eller en del af os selv.
Nogle gange kommer sorgen som en bølge, andre gange som en stille understrøm, der følger os over tid.
Sorg kan vise sig som tristhed, tomhed, vrede, skyld, uro eller følelsen af at være helt ved siden af sig selv.
For nogle føles det som at stå stille, mens verden fortsætter uden én.
Hos mig får du et rum, hvor sorgen må være der – præcis som den er.
Du behøver ikke forsøge at være stærk.
Vi sætter tempoet ned, og du får mulighed for at dele det, du måske ikke kan sige andre steder.
“Du skal ikke give slip på sorgen – du skal lære at bære den på en ny måde.”
Når sorg tager mange former
Sorg handler ikke kun om at miste et menneske.
Den kan også opstå ved skilsmisse, sygdom, tab af helbred, drømme, arbejde eller livsretning.
Uanset formen rummer sorgen en længsel efter noget, der ikke længere er.
I psykoterapien arbejder vi med at forstå og rumme sorgen – ikke for at fjerne den, men for at give den et sted at være.
Når sorgen får plads, bliver der også plads til livet ved siden af.
“Når du giver sorgen stemme, kan du mærke livet igen.”
At leve med sorgen
Sorg ændrer sig over tid.
Den forsvinder sjældent helt, men den kan blive lettere at bære.
I samtalerne undersøger vi, hvordan du kan leve med sorgen, uden at den tager al pladsen.
Vi arbejder med:
- At finde mening i det, du har mistet
- At skabe plads til både kærlighed og savn
- At acceptere, at sorg og glæde kan eksistere side om side
- At finde ro i kroppen og kontakt til dig selv
Sorgen er ikke et tegn på svaghed, men et udtryk for kærlighed og betydning.
Når du tør mærke den, begynder livet stille at finde vej igen.
Sorg og relationer
Sorg kan skabe afstand.
Måske føler du, at andre ikke forstår dig – eller at du skal beskytte dem mod din smerte.
Det kan føles ensomt, selv i selskab med mennesker, du holder af.
I terapien taler vi om, hvordan du kan dele sorgen, uden at skulle forklare eller forsvare den.
Sammen undersøger vi, hvordan du kan bevare forbindelsen til både det, du har mistet, og til livet, som fortsætter.
“Sorg binder os til det, vi har elsket – ikke kun til det, vi har mistet.”
Min tilgang
Jeg arbejder relationelt og mentaliserings baseret, og inddrager elementer fra kognitiv, psykodynamisk, eksistentiel og systemisk terapi.
Jeg er desuden videreuddannet i sorg- og kriseterapi samt EFT (emotionsfokuseret terapi), som begge er særlig hjælpsomme, når vi arbejder med tab og følelsesmæssige processer.
Jeg møder dig med ro, nærvær og empati – og giver sorgen lov til at være der, uden at den skal fikses eller forklares.
Det vigtigste er, at du føler dig set og forstået i det, du står i.
Symptomer på sorg
Psykiske symptomer på sorg
Psykiske symptomer er de symptomer, der opleves følelsesmæssigt og tankemæssigt samt de eksistentielle overvejelser om livet, der kan dukke op:
Følelsesmæssigt:
- Chok
- Tristhed
- Fortvivlelse
- Angst
- Ængstelighed
- Vrede
- Irritationer
- Skyld
- Skam
- Håbløshed
- Ensomhed
- Manglende lyst
- Følelsen af at være
- forladt
- Savn
- Længsel
Tankemæssigt:
- En fornemmelse af at det er uvirkeligt
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Grublerier
- Selvbebrejdelser
- Optaget af tanker om død og afdøde samt tidligere og fremtidige tab
- Oplevelsen af at se/høre afdøde
- Bekymringer om fremtiden
- Selvmordstanker
- Tanker om meningsløshed
Eksistentielt:
- Overvejelser om livets grundvilkår:
- Mening
- Skyld
- Skam
- Det at være alene
- Døden
- Tro
- Frihed
- Valg
- Værdier
Fysiske symptomer på sorg
- Søvnforstyrrelser
- Anspændthed
- Træthed
- Ændret vejrtrækning
- Ændret spisemønstre
- Nedsat immunforsvar
- Svimmelhed
- Smerter forskellige steder i kroppen
Sociale symptomer på sorg
- Let til gråd
- Uro
- Hyperaktivitet
- Aggression
- Irritabilitet
- Indadvendthed
- Tendens til at isolere sig
- Trække sig fra relationer
- Trække sig fra aktiviteter
- Øget behov for støtte
- Øget behov for kontakt
- Problemer med at tale med andre om tabet
- Misbrugsadfærd
- Undgår bevidst minder om tabet
- Opretter ritualer som fx daglige besøg på kirkegården
Hvordan lærer man at leve med sorg og få lyst til livet igen?
Det tager tid at lære at omstille sig til et tab og finde ud af at leve med sorgen. Man kan ikke få sorgen til at gå væk, det handler nærmere om at lære sorgen at kende, og finde en måde at overkomme de følelsesmæssige reaktioner og savnet af det/den, man har mistet.
Mens sorgen er mest intens og smertefuld, kan det være en god ide at nedsætte belastningen i hverdagen og ikke stille for høje krav til sig selv. For nogle er det endvidere en hjælp, at kunne lave en aftale med sin arbejdsgiver om at opstarte arbejdet langsomt og gradvist efter et tab.
Herudover er det vigtigt, at lære sorgens smertefulde følelser at kende, så man bliver fortrolig med dem og knap så sårbar over for dem. Det er helt normalt, at blive bekymret for smertefulde følelser og få tanker om man er ved at miste besindelsen og derfor have lyst til at undgå følelserne, men det vil som regel ikke lykkes i det lange løb. Det handler snarere om at finde en måde at leve med følelserne, så de hverken fylder for meget og gør for stort indhug i livskvaliteten, men ej heller helt at undgå at mærke dem.
Sidst men ikke mindst, så oplever de fleste, at det er vigtigt, at livet omstilles til tabet og hverdagen normaliseres. Der er muligvis behov for, at arbejde med hvordan hverdagen nu kan fungere på nye vilkår, men også hvad der skal give den sørgende lyst til at leve livet igen, og hvad der kan give livskvalitet i livet fremover. Det er en proces at finde mening og oparbejde livskvalitet igen efter et tab.
Vedvarende sorglidelse
En mindre gruppe af sørgende (ca. 7%) er i risiko for at lide af det, der kaldes en vedvarende sorglidelse.
Reaktionen i vedvarende sorglidelse er kendetegnet ved en vedvarende, intens sorgreaktion uden aftag i sorgens følelser.
Diagnosen vil tidligst kunne stilles 6 måneder efter tabet.
Sorgreaktionen er karakteriseret ved manglende accept af dødsfaldet, problemer med at føle positive følelser og besvær med at få livet til at fungere igen efter tabet.
Hvis man lider af vedvarende sorglidelse, så lever man med store funktionsnedsættelser i dagligdagen og som har indflydelse på arbejdsliv, familieliv og/eller sociale relationer.
Der er nogle grupper af sørgende, der har højere risiko for vedvarende sorglidelse. Det drejer sig især om forældre der mister barn, yngre voksne der mister en ægtefælle, pårørende efter selvmord eller andre voldsomme, pludselige og uventede dødsfald, samt sørgende der tidligere har lidt mange tab eller har haft problemer med det psykiske helbred.
Støtte
De fleste sørgende oplever, at god støtte fra netværket er hjælpsomt. Det kræver, at man taler med andre om, hvad man har brug for af støtte og fortæller dem, hvad de kan hjælpe med. Nogle synes, det er rart at tale om sorgen, mens andre hellere vil prøve at normalisere hverdagen og fokusere på, at komme ud og gå en tur eller lignende.
Det kan også være hjælpsomt i forhold til savnet af en afdød, at der oprettes gode ritualer for at mindes vedkommende, så der er en oplevelse af at ære den afdøde, og at andre er med til at markere sorgen.
Udsigt for fremtiden
Det er helt normalt at sorgen i starten kan opleves som kaotisk, meget intens og smertefuld.
For langt de fleste aftager reaktionen over de første måneder til et mere overkommeligt niveau.
De fleste sørgende finder det hjælpsomt at få mest mulig støtte fra eget netværk og tale med de nærmeste om reaktionen, tabets betydning og fremtiden.
Skal man søge professionel hjælp?
Der er stor forskel på, om sørgende oplever behov for professionel hjælp.
Nogle oplever at være ensomme og isolerede i sorgen og kan have brug for at tale med andre om reaktionerne.
Hvis man bliver bekymret for sin reaktion, og hvis man er ved at blive deprimeret eller i risiko for en vedvarende og kompliceret sorgreaktion, kan det være godt at søge hjælp.
Klienternes oplevelser
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Hvordan hjælper terapi ved sorg?
Terapien giver et trygt rum til at tale om det, der gør ondt, og hjælper dig med at finde mening, ro og håb midt i sorgen.
Hvor lang tid varer sorg?
Der er ingen tidsramme for sorg.
Den ændrer sig over tid og bliver lettere at bære, når den får plads til at eksistere.
Er det normalt at føle vrede eller skyld i sorg?
Ja. Sorg rummer mange følelser – også vrede, skyld eller lettelse.
Det er helt naturligt, og i terapien får du mulighed for at forstå og rumme dem.
Terapi for dig, der søger ro, indsigt og forandring
Som psykoterapeut MPF i Søndersø tilbyder jeg individuel psykoterapi i trygge og rolige rammer. Jeg møder klienter med empati, respekt og faglig indsigt. I psykoterapien arbejder jeg med stress, angst, sorg, lavt selvværd, ensomhed, parforholdsproblemer og livskriser – men også med alt det, der kan være svært at sætte ord på. Hos mig handler terapi ikke om at blive en anden – men om at finde hjem i dig selv.
Kontakt mig allerede i dag
Måske genkender du noget af det, du har læst her – og mærker, at du har brug for støtte til at finde ro og retning. Vil du tage det første skridt? Book en tid allerede i dag – jeg glæder mig til at møde dig.