Velkommen til Psykoterapeut Gitte Juul Langhoff
Terapi med fokus på relationer
Terapi i trygge rammer, når noget i livet føles tungt
Terapi med fokus på relationer kan være relevant, når en vigtig relation i dit liv er blevet svær at være i. Det kan handle om tilbagevendende konflikter, afstand, misforståelser eller en oplevelse af, at kontakten mellem jer er blevet brudt eller fastlåst.
Denne form for terapi er for to mennesker, som ikke er et par, men som har en relation, der betyder noget – for eksempel mellem forælder og voksent barn, søskende eller andre nære relationer.
Et fælles rum med fokus på relationen
I terapi med fokus på relationer skabes et fælles rum, hvor begge parters oplevelser, perspektiver og grænser kan blive taget alvorligt. Fokus er ikke på at placere skyld, men på at forstå det samspil og de mønstre, der er opstået imellem jer.
Mange oplever, at det kan være en lettelse at opdage, at det, der er blevet svært i relationen, sjældent handler om, at nogen gør noget forkert – men om mønstre, der er opstået over tid.
Hvad kan terapi med fokus på relationer handle om?
– gentagne konflikter eller fastlåste positioner
– manglende kontakt eller følelsesmæssig afstand
– svært ved at tale om det, der er sårbart eller vigtigt
– gamle konflikter eller brud, der stadig fylder
– grænsesætning og forventninger i relationen
– overgange i livet, der påvirker relationen
Det er ikke en forudsætning, at I kan sætte klare ord på problemet. Mange starter med en fornemmelse af, at noget ikke fungerer, som det plejer.
Rolige og trygge rammer – i dit tempo
Du bliver mødt med ro, nærvær og uden pres for at “have styr på det” på forhånd.
Plads til det, der fylder – uden krav om præstation
Terapien er et rum, hvor du kan stoppe op, mærke efter og undersøge det svære, uden at skulle forklare alting.
Fleksibel terapiform – individuelt, par eller relationer
Du kan få støtte alene, som par eller i en vigtig relation (fx familie), alt efter hvad der passer til din situation.
Du behøver ikke have svarene klar – vi tager det i dit tempo
Hvordan arbejder vi sammen?
Samtalerne tager udgangspunkt i relationen mellem jer og i det, der opstår i rummet. Der arbejdes med at skabe forståelse for hinandens perspektiver, reaktioner og behov.
Min opgave er at skabe et trygt og struktureret rum, hvor begge kan komme til orde, og hvor tempoet tilpasses, så det bliver muligt at lytte og blive lyttet til.
Min tilgang i arbejdet med relationer
Jeg arbejder relationelt og integrativt. I arbejdet med relationer inddrager jeg særligt emotionsfokuseret forståelse, hvor der arbejdes med de følelser, behov og længsler, der ofte ligger bag konflikter og afstand.
Fælles for mit arbejde er en opmærksomhed på, at begge parters reaktioner giver mening, når de forstås i sammenhæng med livshistorie, erfaringer og relationelle mønstre.
Praktisk ramme
Terapi med fokus på relationer foregår som regel i samtaler á 75 minutter. Hyppighed og varighed aftales løbende og tilpasses jeres situation.
Du kan læse mere om de overordnede rammer og processen i terapi her: Sådan foregår terapien.
Klientudtalelse
“Det var en lettelse at opleve, at vi kunne tale sammen på en mere rolig måde, uden at de samme konflikter tog over. Det gav os en ny forståelse af hinanden.”
– Forælder og voksent barn
Et fortroligt rum til at skabe forståelse
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Fik du ikke svar på dine spørgsmål?
Hvem er terapi med fokus på relationer for?
Denne form for terapi er for to mennesker, der har en vigtig relation, men som ikke er et par. Det kan være forælder og voksent barn, søskende eller andre nære relationer.
Skal begge have lyst til at komme?
Ja. For at begynde i terapi er det vigtigt, at begge parter har sagt ja til at deltage, selvom I kan være forskellige steder i relationen.
Hvor ofte mødes man i terapi?
Det varierer. Mange har gavn af kortere intervaller i starten, hvorefter der kan være længere tid mellem samtalerne. Vi taler sammen om, hvad der giver mening for jer.
Hvor lang tid varer et forløb?
Der findes ikke et fast svar. For nogle kan et kortere forløb være tilstrækkeligt, mens andre har glæde af et længere forløb over tid, hvor der er plads til at arbejde med relationen i et tempo, der er muligt for jer.
Overvejer I terapi med fokus på relationer?
At tage kontakt kan være et stort skridt. En første samtale kan være et roligt sted at begynde, hvor I kan mærke efter, om rammerne og samarbejdet føles rigtige for jer.