Velkommen til Psykoterapeut Gitte Juul Langhoff
Selvkritik
Terapi i trygge rammer, når noget i livet føles tungt
Når den hårdeste stemme er din egen
En fejl.
En kommentar.
En samtale, du bliver ved med at vende tilbage til.
Det, der lykkedes, fylder måske kun et øjeblik.
Det, du ville ønske, du havde gjort anderledes, kan blive hos dig længe.
Måske er du hårdere ved dig selv, end du nogensinde ville være ved et andet menneske.
Der er ingen andre, der hører den måde, du taler til dig selv på.
Efterhånden kan den blive så velkendt, at den næsten kommer til at lyde som sandheden.
Når selvkritikken fylder
Du har måske forladt mødet, samtalen eller middagen for længst.
De andre er videre.
Men inde i dig fortsætter den.
En enkelt fejl kan komme til at overskygge alt det, der ellers lykkedes.
Det, andre ser som en god indsats, kan føles som noget, du bare burde have gjort.
Ros kan være svær at tage ind, mens det, du ville ønske, du havde gjort anderledes, bliver hos dig.
Efterhånden kan blikket næsten af sig selv søge det, der mangler, så det bliver svært også at få øje på det, der faktisk lykkes.
Der er gode grunde
Ingen bliver født med den hårdhed, de senere kan komme til at møde sig selv med.
Den måde, vi bliver mødt på gennem livet, får betydning for den måde, vi kommer til at møde os selv på.
Fejl blev måske hurtigt lagt mærke til.
Der blev måske stillet høje krav.
Eller måske oplevede du, at der var mest plads til dig, når du gjorde det rigtige.
Den slags erfaringer sætter ofte spor, som følger os langt ind i voksenlivet. Langsomt kan de blive en del af den måde, vi møder os selv på – også længe efter, at de mennesker eller situationer, de udsprang af, ikke længere er en del af hverdagen.
Når den hårde måde at tale til sig selv har været en del af livet længe, kan den føles så naturlig, at det er svært at forestille sig, at den kunne være anderledes.
Rolige og trygge rammer – i dit tempo
Du bliver mødt med ro, nærvær og uden pres for at “have styr på det” på forhånd.
Plads til det, der fylder – uden krav om præstation
Terapien er et rum, hvor du kan stoppe op, mærke efter og undersøge det svære, uden at skulle forklare alting.
Fleksibel terapiform – individuelt, par eller relationer
Du kan få støtte alene, som par eller i en vigtig relation (fx familie), alt efter hvad der passer til din situation.
Du behøver ikke have svarene klar – vi tager det i dit tempo
I terapi kan noget begynde at ændre sig
I terapi bliver der plads til det, du måske længe har båret alene.
Vi bliver sammen nysgerrige på den hårdhed, du møder dig selv med, og undersøger, hvordan den er blevet en del af dit liv.
Når noget, du længe har båret alene, bliver mødt, kan nye erfaringer langsomt vokse frem.
Erfaringer, som over tid kan få betydning for den måde, du møder dig selv på.
Når du begynder at møde dig selv anderledes
Forandringen begynder ofte i de små øjeblikke.
En dag opdager du måske den hårde måde, du taler til dig selv på, mens den er i gang.
Det kan også være, at du lægger mærke til, at du ikke behøver tro på alt det, du fortæller dig selv, når noget bliver svært.
Måske taler du lidt mildere til dig selv, end du plejer.
Eller det, der lykkedes, får lov til at fylde lidt mere end før.
Når der bliver mere plads
En dag lægger du måske mærke til, at en samtale ikke længere følger dig resten af dagen.
At du lettere kan lægge en arbejdsdag bag dig, selv om ikke alt gik, som du havde håbet.
At ros får lov til at blive hos dig lidt længere.
At der bliver mere plads til nærvær og mindre plads til grublerier.
Eller at du bruger lidt mindre energi på at leve op til dine egne krav og lidt mere på det, der betyder noget for dig.
Du er velkommen
Hvis du kan genkende noget af det, du har læst, er du velkommen til at kontakte mig.
Du behøver ikke have styr på det hele, før du tager kontakt. Det undersøger vi sammen.
Hos mig bliver du mødt med nysgerrighed, nærvær og respekt for den historie, du kommer med.
Sammen undersøger vi de erfaringer, der har været med til at forme den måde, du møder dig selv på.
Derfra kan nye erfaringer langsomt vokse frem – erfaringer, som kan følge dig videre, også når du går herfra.
Vi begynder dér, hvor du er.
Et fortroligt rum til at skabe forståelse
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Fik du ikke svar på dine spørgsmål?
Kan lavt selvværd ændre sig?
Ja. Selvværd er ikke statisk, men kan udvikle sig over tid gennem nye erfaringer og en større forståelse for sig selv.
Hvor lang tid tager det at arbejde med selvværd?
Der findes ikke et fast svar. For nogle kan et kortere forløb være hjælpsomt, mens andre har gavn af et længere forløb, hvor der arbejdes med selvværdet over tid.
Overvejer du hjælp til lavt selvværd?
Hvis du genkender følelsen af ikke at være god nok, kan en første samtale være et roligt sted at begynde.