Velkommen til Psykoterapeut Gitte Juul Langhoff
Parterapi i Odense og Søndersø
Terapi i trygge rammer, når noget i livet føles tungt
Ofte er kærligheden til stede, men kontakten er svært
Mange par opsøger hjælp med en længsel efter at finde hinanden igen. Som parterapeut og psykoterapeut ved jeg, at det kan være de små ting, der begynder at fylde mere, end de plejer, de samme samtaler, der vender tilbage igen og igen, eller måske forsøger den ene at komme tættere på, imens den anden trækker sig. Nærheden kan føles længere væk, end den engang gjorde; og det kan gøre ondt, når kontakten til den, man elsker, begynder at forsvinde.
I parterapien er jeg optaget af at skabe et rum, hvor begge bliver mødt, og hvor det, der bliver svært, kan blive mere forståeligt. Jeg arbejder ud fra mine klinikker i Søndersø og Odense, hvor jeg møder mine klienter med nysgerrighed, forståelse og respekt.
Sammen kan vi undersøge og blive klogere på et, der sker mellem jer.
Den første samtale i parterapi
Det kan kræve mod at tage det første skridt. Måske har I talt om det længe – måske den ene har lyst, men den anden er mere tilbageholden. Mange par er nervøse eller bekymrede første gang, men det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er en rigtig måde at være her på. I behøver ikke kunne sætte ord på det hele. Vi tager parterapi ét skridt ad gangen. Vi mærker samtidig efter, om I føler jer trygge ved mig.
Rolige og trygge rammer – i dit tempo
Du bliver mødt med ro, nærvær og uden pres for at “have styr på det” på forhånd.
Plads til det, der fylder – uden krav om præstation
Terapien er et rum, hvor du kan stoppe op, mærke efter og undersøge det svære, uden at skulle forklare alting.
Fleksibel terapiform – individuelt, par eller relationer
Du kan få støtte alene, som par eller i en vigtig relation (fx familie), alt efter hvad der passer til din situation.
Du behøver ikke have svarene klar – vi tager det i dit tempo
Et forløb hos mig: Et sted, hvor begge bliver mødt
Mange er bekymrede for, om terapeuten vil tage parti, men for mig er det vigtigt, at begge oplever at blive lyttet til, og at det, de oplever, har betydning. Det handler ikke om at forsvare sig eller finde én, der er skyldig i alt, det handler om at forstå, hvad der sker, og sammen finde hen til et bedre ståsted.
Jeg har derfor tilrettelagt mit forløb på følgende måde og med følgende overvejelser for øje:
- Den første samtale har vi sammen
- Ved anden samtale mødes jeg med jer hver for sig
- Derefter fortsætter vi sammen
- Med tiden bliver vi bedre til at forstå det, der sker mellem jer, og vi vender løbende tilbage til de situationer, hvor kontakten bliver svær
- Efterhånden bliver mønsteret lettere at få øje på
- Vi vender løbende tilbage til de situationer, hvor kontakten bliver svær
Der findes ikke ét rigtigt tempo, og vi taler løbende om, hvad der giver mening for jer.
Hvad mener mine klienter?
Hvornår giver det mening at tage kontakt?
Mange par er ofte usikre på, hvornår man bør søge parterapi. Intet par er ens, og det er deres problematikker heller ikke. Men I kan bruge følgende som rettesnor, hvor det giver mening at tage kontakt hvis I:
- Havner i de samme konflikter igen og igen.
- Har svært ved at tale sammen, uden at det ender i misforståelser eller skænderier.
- Savner nærhed, intimitet eller lyst til hinanden.
- Oplever afstand eller ensomhed i forholdet.
- Har mistet tilliden efter utroskab eller andre tillidsbrud.
- Har svært ved at finde hinanden midt i familieliv, stress eller andre belastninger
- Er blevet usikre på, om I skal blive sammen.
Det vigtigste er ikke, hvilket problem I kommer med. Det vigtigste er at forstå det, der sker mellem jer.
Fokus på det, der sker mellem jer og at finde hinanden igen
Når vi bliver usikre i kontakten til hinanden, begynder vi ofte at passe ekstra godt på os selv. Den ene part kan tage kontakt, imens den anden trækker sig og vice versa. Det kan hurtigt blive et mønster, som kan være svært at bryde.
Parterapien kan være et sted, hvor I begge oplever at blive mødt, og hvor I lærer at forstå jer selv og hinanden. Lidt efter lidt kan det blive muligt at mørke, at den anden er der – også når noget er svært.
Gratis mini e-bog
Læs bog her.
Se arbejdsark her.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Her har jeg forsøgt at samle nogle af de spørgsmål, som stilles i forbindelse med parterapi. Mangler du svar på noget, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Hvad koster parterapi?
En session af 75 minutter hos mig koster 1.400,-. Det er vigtigt at pointere, at der ikke findes et bestemt antal sessioner, der passer til alle par – det afhænger helt og aldeles af jer.
Virker parterapi?
Ja, parterapi virker for mange par. Forskning viser, at de fleste oplever en forbedring i deres relation, især når begge er motiverede for at arbejde med forholdet og sig selv.
Hvor mange par bliver sammen efter parterapi?
Der findes ikke et konkret tal på, hvor mange par, der bliver sammen efter parterapi. Men en stor andel oplever positive effekter af samtaler og formår at genfinde hinanden.
Hvornår er parterapi for sent?
Parterapi er sjældent for sent. Det kræver dog, at begge parter kommer med en lyst og vilje til at arbejde på sig selv og hinanden.